Afdragsordning: Sådan laver du en betalingsaftale om din gæld
Kan du ikke betale hele regningen på én gang, er en afdragsordning ofte den hurtigste og mest realistiske vej videre. Her er, hvad en afdragsordning er, hvordan den adskiller sig fra gældssanering, og hvordan du forbereder et forslag, en kreditor faktisk kan sige ja til.
Hvad er en afdragsordning?
En afdragsordning er en aftale om at betale en gæld tilbage i faste rater over en periode, i stedet for at betale hele beløbet på én gang. Aftalen kan indgås med en privat kreditor (en bank, et teleselskab, en udlejer eller en anden virksomhed du skylder penge) eller med det offentlige, typisk Gældsstyrelsen, som opkræver gæld til stat og kommune.
De to typer afdragsordninger fungerer forskelligt. En privat kreditor kan sige ja eller nej til dit forslag, og vilkårene forhandles mellem jer. En offentlig afdragsordning hos Gældsstyrelsen fastsættes efter faste regler ud fra din indkomst, og du kan ofte oprette den selv digitalt. Begge dele er noget andet end gældssanering, som er en retslig proces, hvor skifteretten kan nedsætte eller eftergive gæld på tværs af alle dine kreditorer på én gang.
- Kan indgås med private kreditorer, banker, teleselskaber, udlejere og det offentlige
- Bør altid være skriftlig, så begge parter kan dokumentere beløb, rater og forfaldsdatoer
- Er ikke det samme som gældssanering. Den dækker typisk kun én kreditor eller ét gældsforhold ad gangen
- Kan hjælpe dig med at undgå rykkere, inkasso og en registrering i RKI
Hvornår giver en afdragsordning mening?
En afdragsordning er typisk det rigtige skridt, når du reelt kan betale gælden tilbage over tid, men ikke på én gang. Det gælder blandt andet, når:
- Du har fået en uventet stor regning (fx en restskat, en forsikringsskade eller en depositumopkrævning), som overstiger, hvad du har stående
- Du er kommet bagud med én regning, men din økonomi i øvrigt hænger sammen måned for måned
- Du vil undgå, at en enkelt regning ender hos en inkassovirksomhed eller fører til en RKI-registrering
- Du har fået et rykkerbrev eller en påmindelse om restance og vil handle, før sagen eskalerer
Har du flere kreditorer på samme tid, og kan du ikke se, hvordan du skal betale dem alle, er billedet et andet. Så er det værd at se på gældssanering eller gratis, uvildig gældsrådgivning, i stedet for at forhandle med hver kreditor for sig.
Sådan foreslår du en afdragsordning til en privat kreditor
En privat kreditor kan ikke tvinges til at acceptere en afdragsordning, men de fleste foretrækker et realistisk forslag frem for risikoen for slet ikke at få pengene, eller for at skulle sende sagen videre til en dyrere inkassoproces. Et forslag, kreditor kan sige ja til, indeholder normalt:
- Hvad du kan betale om måneden, baseret på dit faktiske rådighedsbeløb, ikke et rundt tal du har gættet dig frem til
- Hvor mange rater du foreslår, og hvornår den første rate betales
- En kort begrundelse for, hvorfor du ikke kan betale beløbet på én gang lige nu
- En bekræftelse på, at du kontakter kreditor igen, hvis din situation ændrer sig undervejs
Tag kontakt til kreditor så tidligt som muligt, gerne før sagen sendes til inkasso. De fleste kreditorer er mere fleksible over for nogen, der selv henvender sig og melder problemer tidligt, end over for en sag, der først dukker op, når en rate allerede er sprunget over.
Afdragsordning med det offentlige (Gældsstyrelsen)
Skylder du penge til det offentlige (for eksempel restskat, et for meget udbetalt offentligt tilskud eller anden gæld, som Gældsstyrelsen inddriver) fungerer afdragsordningen efter faste regler. Gældsstyrelsen beskriver selv, hvordan beløbet beregnes ud fra din nettoindkomst: beløbet du skal betale om måneden fastsættes typisk som en andel af din indkomst, og du får normalt en frist til at kommentere, før betalingerne går i gang.
Ændrer din indkomst sig, kan du bede om, at afdragsordningen bliver justeret. Betaler du ikke raterne som aftalt, bortfalder ordningen, og resten af gælden kan blive inddrevet på andre måder, herunder ved lønindeholdelse. Du kan se de aktuelle regler og satser samt oprette en afdragsordning digitalt via Gældsstyrelsens egen side, og du kan læse om afdragsordninger for andre typer offentlig gæld, fx tilbagebetaling af boligstøtte eller barsel, på borger.dk.
Det, kreditor vil se: et dokumenteret rådighedsbeløb
Uanset om du forhandler med en privat kreditor eller søger om en offentlig afdragsordning, står du stærkere med et konkret tal, du kan vise frem, frem for et skøn. De fleste kreditorer spørger reelt om det samme: hvad har du tilbage, når faste udgifter er betalt, altså dit rådighedsbeløb.
Det er præcis det, Reelt beregner. Du uploader dine kontoudtog, og Reelt regner dit rådighedsbeløb ud fra dine faktiske indbetalinger og faste udgifter, ikke fra et budget du selv har gættet. Resultatet kan hentes som en rapport, du kan tage med til forhandlingen. Reelt afgør ikke, om en kreditor accepterer dit forslag (det er stadig en forhandling mellem jer to) men et dokumenteret tal er lettere at stå inde for end et rundt overslag.
Rådighedsbeløb BeregnerHvad sker der, hvis du ikke kan betale afdragene?
Springer du en rate over uden at sige til, bortfalder afdragsordningen som regel, og hele restgælden kan forfalde med det samme. For privat gæld betyder det typisk, at sagen sendes videre til inkasso, med retsafgifter og rykkergebyrer oveni, og at du kan risikere en registrering i RKI. For offentlig gæld kan Gældsstyrelsen gå videre med andre inddrivelsesmetoder, herunder lønindeholdelse eller modregning i offentlige ydelser.
Mærker du undervejs, at du ikke kan holde en aftalt rate, er det bedste, du kan gøre, at kontakte kreditor eller Gældsstyrelsen, før raten springes over, ikke bagefter. En justeret aftale er som regel lettere at få end en helt ny forhandling, efter tilliden er brudt.
Afdragsordning, RKI og gældssanering hænger sammen
De tre begreber løser forskellige problemer. En afdragsordning er en aftale med én kreditor om at betale over tid. RKI er et register over dårlige betalere, som banker og udlejere slår op i, det er ikke i sig selv en gældsordning, men en konsekvens af, at en regning ikke er betalt. Gældssanering er en retslig proces, hvor skifteretten kan nedsætte eller eftergive hele din gæld på tværs af alle kreditorer, hvis du opfylder betingelserne.
Har du kun én eller få regninger, du er kommet bagud med, er en afdragsordning ofte nok. Har du mange kreditorer, en gæld du ikke kan overskue, eller er du allerede registreret i RKI, er det værd at læse videre om de bredere løsninger.
Ofte stillede spørgsmål om afdragsordning
Kan en kreditor afvise mit forslag til en afdragsordning?
Hvad er forskellen på en afdragsordning og gældssanering?
Fjerner en afdragsordning en RKI-registrering?
Hvor stor skal min afdragsordning være?
Kan jeg få en afdragsordning med det offentlige, hvis jeg ikke kan betale det fulde beløb?
Skal en afdragsordning være skriftlig?
Hvad hvis jeg har flere kreditorer på samme tid?
Vigtigt: Dette er ikke juridisk rådgivning
Denne side er en generel gennemgang af, hvordan en afdragsordning typisk fungerer. Den er ikke juridisk eller økonomisk rådgivning om din konkrete sag, og Reelt kan ikke garantere, at en kreditor accepterer et forslag, eller at en offentlig myndighed godkender en bestemt ordning.
Har du brug for rådgivning om din konkrete situation, kan du kontakte en advokat, retshjælpen i din kommune, eller gratis, uvildig gældsrådgivning hos f.eks. Forbrugerrådet Tænk.
Det, Reelt kan gøre, er at give dig et dokumenteret tal for dit rådighedsbeløb, som du selv, en rådgiver eller en kreditor kan tage udgangspunkt i.
Kilder
Læs også
Overblik, muligheder og næste skridt, når gælden er svær at overskue
Betingelser, RKI, afdragsordning og dokumentation til gældssanering
Sådan bygger du et budget, der holder, når afdrag fylder
Dokumentér dit rådighedsbeløb, før du forhandler
Upload dine kontoudtog og få et tal, du kan tage med til kreditor eller Gældsstyrelsen.
Start gennemgangenDu kan uploade kontoudtog og gennemgå posteringer og kategorier uden betaling. De centrale tal, rådighedsbeløbet og rapporten i PDF og Excel låses op ved køb.